” Smagen er ikke så vigtig, som man tror. Eller sagt på en anden måde: Når noget smager sundt, så smager det godt. Sådan tænk er mange unge Uday Singh Unge og sundhed Efter træningen er der tæret på energidepoterne, og her må der gerne være flere kulhydrater, fx lidt sukker, i kosten. – Det ville være cool, hvis min bager tilbød muffins eller pandekager bagt med masser af protein (fx ved at tilsætte kikærtemel til dejen) og kun lidt sukker. Og måske en skål skyr med mandler og bær. Dét ville jeg helt klart gå efter tidligt på dagen. Senere, når jeg har trænet, vil smoothien og den fyldige salat lokke – specielt hvis der er gode kulhydrater som fuldkorn, quinoa eller brune ris i. – Og glem ikke de gode fedtstoffer. De unge er ikke bange for sundt fedt, så brug endelig gode kilder som nødder, avokado, kokos mv. Ruben: – Hvad med smagen? Er den ikke vigtig? Gider de unge spise noget, der smager af græs? Uday: – Smagen er ikke så vigtig, som man tror. Eller sagt på en anden måde: Når noget smager sundt, så smager det godt. Sådan tænker mange unge. Man skal ikke være bange for, om hampefrøene giver lidt bitterhed, eller om grønkålen smager ”grønt”. Det er blot en ekstra kvalitet, der bekræfter kunden i, at de faktisk gør noget godt for sig selv. Ruben: – Her har vi fat i noget, der udfordrer mange af os, der har været i bagerfaget i mange år. Vi søger instinktivt den rige, mættede smag, der bygger på kulhydrater og ofte også salt og sukker i visse mængder. Vi glemmer ofte den vigtige indsigt, at bevidstheden om, at en fødevare er sund for dig får den til at smage bedre. – Lige en observation om fitnesscentre og kost: Jeg kender godt sulten efter træning og har tit kigget efter noget spiseligt i centrets automater. Det er slående, at hylderne er fyldt med såkaldte ”functional foods”, dvs. barer, shakes og læskedrikke, der er høj-protein (tjek) og lav-sukker (tjek). Uday: – Du har ret. Måske er det lige hér, bagerne kan få en plads i markedet, for jeg tror, at bagerne kan tilbyde nogle gode friskbagte alternativer. Produkter med masser af protein, kun lidt sukker og med gode kvalitetsråvarer. Og fremstillet i hånden og ikke på fabrik. – Jeg tror, at bagerne kan komme langt ved at læse de unges behov og samtidig holde fast i det gode håndværk og de gode friske og naturlige råvarer. Hvordan fixer du det? Den opløftende konklusion er, at de unges kostvaner ikke er et problem, men derimod en invitation for den bager, der tør tage udfordringen op. Som gode håndværkere kan vi nemt lave produkter, der matcher de unges behov for sundhed og convenience på én gang – vi skal blot turde eksperimentere med opskrifterne, udfordre vores egne, tilvænnede smagsløg og ikke mindst være gode til at fortælle om vores gode og sunde produkter på plakater, brødstickers, gadeskilte, sociale medier og hvor vi ellers kommunikerer. Det sidste (at fortælle historien) er lige så vigtigt som at udvikle sundere produkter. For så længe fordommen om, at bagere kun tilbyder gluten, sukker og dårligt fedt, lever, lige så længe vil de unge kunder blive væk. SPRØD #11 · 2020 9
Download PDF file