Få din egen webshop Flere og flere virksomheder ønsker muligheden for at bestille lækkert bagværk online. Nu kan du nemt og hurtigt oprette din egen webshop via CBP Premium Pro, så du kan modtage bestillinger. Det populære bagerprogram CBP Premium Pro bliver hele tiden udviklet, så det kan hjælpe bagere med flere og flere opgaver. En af de mest spændende nyheder er webshop-funktionen, der gør det muligt at nå ud til flere kunder og samtidig lette arbejdet for butikspersonalet. Sælg mere med en butik på nettet Dine kunder er vant til at handle på nettet, så hvorfor ikke give dem adgang til lækkert bagværk fra din butik med et par klik? Det kræver ikke meget af dig, for hvis du bruger Premium Pro i forvejen, skal der ikke så meget til, før du er i gang med din webshop. Med en webshop gør du det nemt for kunderne at bestille og betale online. Særligt virksomheder har brug for en enkel og effektiv bestilling, således at varerne blot skal afhentes. Ingen ventetid på telefonen, ingen der skal have penge med ved afhentning. Dét er noget, dine kunder vil sætte pris på. En anden fordel ved at have en webshop er, at du giver kunderne en god vane; det vil sige en vane, der gavner din butik. De vænner sig hurtigt til at bestille det samme sted, fordi du gør det nemt for dem. Du skal ikke lære et nyt system Det har aldrig været nemmere at komme i gang med webshop. Vi hjælper dig godt i gang, og det tager blot et par timer sammen med en af vores specialister at få webshoppen sat op og dig oplært i at opdatere den. – Det smarte er, at alt klares fra Premium Pro. Et system, du allerede kender, blot med en ny funktion. Når webshoppen først er etableret, skal du blot sætte et flueben ved dine opskrifter i Premium Pro, hvorefter de bliver synlige i webshoppen med billeder, beskrivelse, pris, ingrediensliste og næringsværdier, siger Frank Nelsson, Application Manager hos CBP. Ny funktion i Premium Pro Nogle produkter gør det ikke muligt at kunne levere fra dag til dag. En ny funktion i Premium Pro gør nu, at du kan tilføje en længere leveringstid på nogle produkter i Premium Pro, som derefter afspejles i din egen webshop. Det vil sige, at hvis du eksempelvis har angivet, at dit specialrugbrød først er klar klokken 11, så er det ikke muligt at lave en ordre før det angivne tidspunkt. SPRØD #12 · 2021 47
Download PDF file