Hjallerup Bageri og Café: ”Tilbudsapp giver nye kunder, der får smag for bagerbrød” – Vi ser helt klart, at tilbuddene giver et mersalg, især hos de nye kunder, siger Charlotte Ramskov fra Hjallerup Bageri og Café om deres første erfaringer med tilbudsappen Mitbageri. – Vi kan se, at der kommer folk, vi ikke er vant til at se. Det er primært om onsdagen, hvor der er halv pris på rugbrød. Billigt rugbrød, det trækker i folk, siger Charlotte Ramskov. De nye kunder får smag for bagerbrød. Bogstaveligt talt. – Vi ser helt klart, at tilbuddene giver et mersalg, især hos de nye kunder. De står og kigger på disken, bliver fristet og tænker ’hov, det kan jeg da også lige tage med’. Så snupper de også lige tre franske vafler eller et franskbrød med, siger Charlotte Ramskov. Hun understreger, at bageriet selvfølgelig også sørger for at have disken fyldt op med fristende brød, kager og tilbud. Faste kunder glade for point-system De faste kunder er også glade for tilbudsappen, som giver mulighed for at spare point op, når man køber ind hos bage- ren. Pointene kan veksles til brød og kager. – Kunderne synes, det er fedt, at de kan tjene point op. Alle vil jo gerne have noget gratis, især når det er kager og søde ting, siger Charlotte Ramskov. Rugbrødstilbud lokker Det er dog især appens tilbud om halv pris på rugbrød hver onsdag der lokker kunder ind i bageriet – men ikke kun om onsdagen. – Vi har fordoblet rugbrødssalget om onsdagen, og det smit- ter faktisk af på resten af ugen. Når kunderne køber rugbrød onsdag, så har de ikke nok til hele ugen og så kommer de igen. Så vi laver nogle flere rugbrød nu, fortæller Charlotte Ramskov. Bagerne er nødt til at tænke kreativt Hjallerup Bageri og Café blev en del af tilbudsappen i juni 2023. – Vi gik med i Mitbageri, fordi vi bagerier er nødt til at tænke kreativt for at få kunder ind i butikken, siger Charlotte Ram- skov fra Hjallerup Bageri og Café. Hun opfordrer andre bagere til også at kaste sig ud i det. – Vi er så få bagere tilbage, og vi bliver kun færre. Vi har mulighed for at samarbejde denne vej rundt, og vi er nødt til at udvikle os. Man skal følge med tiden, og en kundeklub på app, det er altså ”the shit”, siger Charlotte Ramskov. Video på SoMe Men brugerne kommer ikke af sig selv. Der ligger et arbejde bag. – Vi laver rigtig meget på sociale medier. Hver onsdag min- der vi kunderne om, at der er halv pris på rugbrød for dem, der har appen, fortæller Charlotte Ramskov. Hjallerup Bageri og Café har fx lavet en video, hvor de fortæller kunderne om Mitbageri og viser, hvordan appen fungerer. Se videoen her. Vi er en specialbutik Samtidig tager personalet i Hjallerup Bageri og Café sig tid til at hjælpe kunderne med at installere og bruge appen. – Det må gerne tage lidt længere tid, fordi vi hjælper kun- derne. Vi er en specialbutik, og det er det, vi kan: hjælpe og vejlede kunderne. Vi er ikke et supermarked. Vi tror, det er vigtigt, og at den tid er givet godt ud” siger Charlotte Ramskov. Om Hjallerup Bageri og Café Hjallerup Bageri og Café har én butik med 13 medarbejdere. Indehaverne, Susanne og Preben Ramskov, har haft bageriet i knap 38 år.
Download PDF fil