Karise Bageri: ”Medarbejderne gør Mitbageri til en succes” Karise Bageri har stor succes med appen Mitbageri. Årsagen er, at butiksmedarbejderne er blevet motiveret fra start og giver begejstringen videre over disken til kunderne. ”Hvis ikke ekspedienterne er med, så kommer appen ikke ud over kanten” – Vi har et godt personale, som er meget udadvendt og serviceminded. Butikspersonalet syntes fra start, det var spændende at komme med på Mitbageri, og de har været meget positive. De fortæller kunderne om appen og hjælper med at komme i gang, siger Michael Nielsen. Michael Nielsen ejer Karise Bageri, der oplever stor succes med tilbuds-appen Mitbageri. Kunderne har taget Mitbageri til sig, og Michael Nielsen fortæller, at det i høj grad skyldes medarbejderne i butikken. – Hvis ikke personalet er med, så kommer appen ikke ud over kanten. Kunderne ser skilte og det øvrige materiale om Mitbageri, men det er snakken hen over disken, der gør forskellen, siger Michael Nielsen. Personaletræning af CBP Mitbageri er en kunde-app til selvstændige bagere. Den indeholder gode tilbud, som automatisk skubbes ud på kundernes telefoner. Appen er også en kundeklub, hvor for- brugerne optjener point, der kan veksles til brød eller kage. Mitbageri er udviklet af bagerigrossisten CBP, som en hjælp til selvstændige bagere. I Karise kom CBP ud og oplærte kernepersonalet på et lille minikursus. Appen blev gennemgået og fordele og mulig heder for kunderne blev diskuteret. – De blev klædt godt på af Henrik fra CBP og var klar fra starten. Jeg tror, det var godt at blive skolet af en, der også er vant til at sælge. Henrik kom også ud senere og fulgte op på det, de havde talt om. Det motiverede meget, fortæller Michael Nielsen. Et professionelt koncept Michael Nielsen skulle i sin tid lige se Mitbageri lidt an, før han gik med i samarbejdet. Men han var ikke i tvivl, da han fik sat sig ind i konceptet. – Karise Bageri ikke er på sociale medier som fx Facebook og Instagram, for jeg mener, at hvis man skal gøre den slags, så skal man gøre det 110%, og det vil jeg ikke få prioriteret. Men tilbudsappen Mitbageri er et koncept, der kommer ud over kanten, og det er styret professionelt. Derfor synes jeg, det var interessant at blive en del af, forklarer Michael Nielsen. I begyndelsen var der lidt delte meninger blandt personalet om det nye tiltag, men det ændrede sig hurtigt. – Butikspersonalet var meget positive fra starten, mens medarbejderne i bageriet i første omgang var skeptiske. De syntes, vi næsten forærede varerne væk. Men nu hvor de oplever, hvad det gør for salget, så er det vendt. Nu synes bagerne, det er spændende at se, hvor meget vi kan få ud over disken, fortæller Michael Nielsen. Stigende omsætning – på trods af (og på grund af) gode tilbud Mitbageri giver kunderne nogle faste tilbud hver uge. Blandt andet to rugbrød for prisen på ét hver onsdag. – Det er et tilbud, der trækker, og vi kan se, at det er den dag appen bruges mest. Omsætningen onsdag er stigende, selvom prisen er lav, for vi sælger simpelthen mere, forklarer Michael Nielsen. Kunderne bliver fristet og snupper en kage eller noget andet ekstra med. – Pigerne i butikkerne er gode til at få solgt noget. Det er også som om kunderne har en pose penge, de går til ba- geren for, og når der så er tilbud, så er der råd til lidt ekstra. Noget af det de måske ikke plejer at købe, siger Michael Nielsen. Karise Bageri sælger cirka 30% flere rugbrød om onsdagen, men det går ikke ud over rugbrødssalget resten af ugen. Læs videre på næste side »
Download PDF fil