Kaj’s Bageri: Webshoppen er som at have en ekstra lille kiosk ved siden af Lene og Jesper Johannsen fra Kaj’s Bageri ved Sønderborg betragter deres CBP-webshop som en tredje butik ved siden af deres to bageriudsalg. Op til tronskiftet i januar 2024 oplevede Kaj’s Bageri i Sønderjylland virkelig værdien af en webshop. – Vi lavede et tilbud med en Kongekage, og vi havde næsten ikke mere end lagt opslaget op på Facebook, så begyndte bestillingerne at tikke ind i webshoppen, for- tæller Lene Johannsen, der driver Kaj’s Bageri sammen med sin mand Jesper. Bestillingerne fortsatte de følgende dage. Hele 160 Kon- gekager blev bestilt via webshoppen op til den royale weekend. – Webshopbestillingerne gav bageriet et godt billede af, hvor meget de skulle producere, for de første 160 kager var jo solgt. Vi havde også fået lidt bestillinger over telefonen, men bestillinger i webshoppen er betalt på forhånd, så der har vi ikke noget udestående. Dem er vi sikre på ikke at brænde inde med, fortæller Lene Johannsen. Butikken har før oplevet, at folk bestiller fx nytårskranse- kage over telefonen eller skriver på et Facebook-tilbud, men ikke får hentet og betalt varen. Det giver jo spild af både råvarer, tid og penge. Den tredje butik Kaj’s Bageri udvidede med webshop i efteråret 2022, samtidig med at de lukkede et af deres bageriudsalg. – Webshoppen har fra start været tænkt som vores tredje butik, som skulle fastholde de kunder, der miste- de deres bageriudsalg i Sønderborg. Med en bestilling i webshoppen er kunderne sikre på at få det brød, de gerne vil have og ikke at køre forgæves, nu hvor de skal køre lidt længere, forklarer Lene Johannsen. Kaj’s Bageri har bageriudsalg i Vester Sottrup og Broager, der er oplandsbyer til Sønderborg, og så webs- hoppen som en tredje butik. – Salget i webshoppen svarer til, at vi har en lille kiosk ved siden af vores to udsalg, så det er vi meget glade for. Det fungerer godt, og vi får mange ordrer. Ellers var vi også stoppet med det for længe siden, for det skal kunne betale sig, siger Lene Johannsen. Delte opstarts-opgaver mellem sig Lene Johannsen fortæller, at bagerparret delte de opga- ver, der er før opstart af webshop mellem sig. Jesper, der til daglig står for produktionen, sørgede for, at alle opskrifter var opdaterede i Premium Pro. Lene, der til daglig står for butikken, tog fotos og lagde produkter i webshoppen efterhånden som billeder og informationer fra Premium Pro var klar. – Vi brugte alle aftner i en uge, for vi ville være sikre på, at alt var, som det skulle være, inden vi gik i gang. Vi har fået god hjælp fra Frank hos CBP hele vejen igennem. Så den største opgave var at tage fotos af alle produkter, men det skal jo kun gøres én gang. Forbere- delsen tager selvfølgelig tid, men så kører det også bare, fortæller Lene Johannsen. Læs videre på næste side »
Download PDF file