Fra bager til bager Mester Jacob fokuserer på sin butik Det skal være en oplevelse at besøge os Er der en attraktiv fremtid for håndværksbagere i de mindre byer? Hadstens eneste bager siger ”ja!” og fortæller, hvordan man skaber den ved at udvikle sin kerneforretning. Borgerne i Hadsten har fået et nyt samlingpunkt. Bagerforretningen Mester Jacob har godt nok ligget i byen gennem næsten to årtier, men nu er den flyttet til nyopførte lokaler, hvor der er blevet plads til en stor, flot butik med inden- og udendørs cafe, et køkken og ikke mindst et bageri med plads til armbevægelser. SPRØD besøgte parret bag Mester Jacob til en snak om arbejdsglæde, forretningsudvikling og proteindrikke. Det er ikke mange måneder siden, I åbnede her i spritnye lokaler. Er det ikke en stor satsning? – Jo, økonomisk er det naturligvis en voldsom mundfuld, men vi kunne simpelthen ikke være i de gamle lokaler længere. Vi havde tre etager, hvor hver centimeter var fyldt med mennesker, råvarer og maskiner, og vi var nødt til at finde et sted med bedre plads og bedre indretning, hvis vi skulle udvikle forretningen. Det endte så med, at vi byggede nyt, da vi fik muligheden her midt i byen. Udvikle forretningen? Hvad ville I gerne? – Først og fremmest ville vi gerne have mere plads i bageriet og butikken. Især konditorafdelingen havde brug for flere kvadratmeter at boltre sig på. Men vi ville også gerne have et køkken, så vi kunne drive en rigtig café med brunch, frokostretter og mad ud af huset. – Vi havde mange overvejelser om det med caféen. Hadsten har omkring 8000 indbyggere, hvoraf mange pendler ud af byen til arbejdspladser i Århus og Randers, så det var ingen selvfølge, at det ville blive en succes. Men indtil videre er det gået godt, faktisk overraskende godt. – Omkring 30 % af omsætningen kommer nu fra cafékunder, og vi kan se, at caféen giver et mere jævnt flow i butikken gennem åbningstiden, netop fordi man kan slå sig ned og sidde en halv time med sin morgenkaffe, frokostsandwich eller efter- 54 SPRØD #11 · 2020
Download PDF fil