Videndeling K lokken er 12.00, da Ruben fra CBP kan byde seks bagermestre velkommen til netværksmøde. Vi er hos Bagergården i Hinnerup, hvor bagermester Jørgen Pedersen har lagt lokaler til tre timers udveksling af erfaringer, opskrifter og røverhistorier i den erfa-gruppe, han er med i. De fem udefrakommende bagermestre kommer fra nær og fjern, hvilket beviser at erfa-møder er noget bagerne gerne vil prioritere. Deltagerne er: • Carsten Strøm Jensen Rådhusbageriet i Skagen • Jacob Overgaard Mester Jacob i Hadsten • Jesper Sander Bageriet Max i Holstebro • Jørgen Pedersen Bagergården i Hinnerup Dagens højdepunkt er en gennemgang af nye spændende brød og kager fra CBP’s Holst & Hejni. De to fagkonsulenter har bagt og regeret i Bagergården i Hinnerup op til mødet, og nu er det store bord i bageriet fyldt med lækkert bagværk. Holst & Hejni går i gang med præsentati- onen. • Poul Bjerg Hune Bageri • Jesper Lumbye Thomsen Bageriet i Nykøbing Mors Der er spændende grillbrød i mange varia- tioner, focaccia med skinke, ost og grønt, frokostpastries med smøreost og forskellig topping – og mange andre kreationer fra konsulenternes arbejde i CBP’s testbageri. Ét for ét bliver produkterne gennemgået i alle detaljer. Der bliver spurgt, smagt og vurderet. Der bliver snuset til surdej, tryk- ket krumme og udvekslet kommentarer. Værdien af at møde andre bagere Undervejs får vi tid til at snakke med gruppens medlemmer om, hvorfor de tager sig tid til at køre langt for at deltage i netværksmødet. – Det giver rigtig meget at opleve, hvordan andre gør det. Det bliver lidt det samme og det samme, hvis man bare går derhjem- me med snuden i dejen hver eneste dag, forklarer Jørgen Pedersen. – Derfor bruger jeg en del tid på min net- værksgruppe. Bare nogle timer sammen som i dag giver mig en masse, for man kan altid lære noget, også selvom man har været i gamet i mange år. 6 SPRØD nr. 4 · 2016
Download PDF fil