Side 10

Bæredygtighed Anne Hasselholm er rådgiver med speciale i kommunikation og bæredygtighed. Hun kender bagerbranchen og havde et meget rost indlæg ved Bagertræf i oktober. I den forbindelse talte SPRØD med hende. ” Åbenhed er et vigtigt aspekt ved bæredygtighed, så prøv at invitere lokalsamfundet indenfor 10 SPRØD #13 · 2022

Side 11

Bæredygtighed ” Der er penge i bæredygtighed Hvor langt er bagerbranchen kommet med bæredygtighed? – Billedet er meget broget. Nogle bagere har taget mange initiativer og er kommet virkelig langt, mens andre ikke rigtigt er kommet i gang. Det sjove er, at mange bagere faktisk – i al ubemærkethed – allerede gør særdeles fornuftige ting, som de blot glemmer at fortælle til deres kunder. – De fleste bagere, jeg har snakket med, genanvender for eksempel det brød, de ikke får solgt. Brødet indgår som ingrediens i nyt brød, bliver lavet til rasp eller chips, og det er jo genialt. Men mange steder er holdningen den, at man ikke skal tale højt om det. Det er en helt forkert tankegang, hvis du spørger mig. Sig det højt, for danskerne går op i madspild og vil belønne bageren for at arbejde bæredygtigt. Er bæredygtighed et krav, hvis man vil have succes som bager? – Ja, det er det, også i bagerbranchen. Hvis jeg var bager, ville jeg være bange for, at andre vil stikke af med dagsordnen og omsætningen. Mikrobagerier skyder op mange steder, og det gør de, fordi der er kunder til det. Disse bagerier fokuserer på håndværket, og de er ofte gode til at fortælle historierne om deres råvarer, processer og produkter. Bare det at fortælle om det, man gør, styrker omdømmet blandt kunderne, der jo elsker den gode fortælling om det, de spiser. – Men det handler ikke kun om at tiltrække og fastholde kunder. En af bagerbranchens store udfordringer er rekrutte- ring, og der er ingen tvivl om, at bagerierne med det bedste omdømme får lettest ved tiltrække nye generationer af bagere. Bæredygtighed giver mening på begge sider af disken. Okay – hvad er dine bedste tips så? – Allerførst vil jeg opfordre til, at man overvejer dette: Hvad gør I allerede, som I kan fortælle om i morgen? Hvis brødet er bagt med lokale råvarer, så fortæl det. Hvis varebilen kører på el, så fortæl det. Hvis emballagen er genanvendelig, så fortæl det. Lav skilte i butikken og på produkterne, lav opslag på jeres sociale medier, sig det til kunderne i butikken. Det er positivt at fortælle om, hvordan man arbejder med bæredygtighed. Blot vigtigt ikke at påstå, at hele bageriet med et slag er bæredyg- tigt. Det er greenwashing. – Åbenhed er et vigtigt aspekt ved bæredygtighed, så prøv at invitere lokalsamfundet indenfor. Lav for eksempel ”bag-med” arrangementer for skoleklasser, aftenskolehold, madklubber mv., så de kan se, hvordan I arbejder. Det er det, jeg kalder social bæredygtighed, hvor man er en aktiv og åben medspiller i sit lokalsamfund. – Jeg ved udmærket, at det kan være svært at komme i gang. Hverdagen er travl og stresset, og man skubber af gode grun- de de langsigtede tiltag foran sig. Sagen er bare, at bære- dygtighed ikke kun er langsigtet – det giver værdi på den helt korte bane at komme i gang nu. Forbrugerne er i dén grad klar, og faren er, at de går andre steder hen, hvis man ikke kommer i gear. Lige nu. SPRØD #13 · 2022 11

    ...