Velkommen STÅ SAMMEN VI ER HER FOR DIG. BRUG OS. ret 2022 vil gå over i bager- historien: Vi begyndte året iført mundbind og lettere groggy efter to års corona og lang tids mangel på arbejdskraft. Så fik krigen i Ukraine råvarepriserne til at stige, og kort efter tog også energipris- erne på himmelfart. Forbrugerne blev ramt af inflation og usikkerhed, og lysten til at købe blev dæmpet. God arbejdskraft, gode råvarer, energi og glade kunder er nøgleingredienser i ethvert bageri, så det er den værst tænkelige kombi- nation, der har ramt os. Krisen er ikke slut. Men det er heller ikke på nogen måde slut for bagerbranchen. For det første fordi vi er dygtige håndværkere, der producerer et produkt i høj klasse med en smag og en fortælling, der altid vil have værdi. For det andet fordi vi er ’vi’. Vi er et fag og branche, der kan bruge hinanden og hjælpes ad med at finde vejen fremad. Lad os inspirere hinanden til nye løsninger på nye problemer. Snak med dine kollegaer i branchen om, hvor- dan de løser udfordringerne, og snak med os her hos CBP. CBP står klar til at hjælpe dig med andet og mere end råvarer. Vi tilbyder konkret og indivi- duel forretningsrådgivning, der hjælper dig til at tilpasse din forretning til en ny virkelighed. Vi tilbyder også hjælp til at løfte bagerfaglighe- den – hvad enten det er i et stort bageri eller i et storkøkken side om side med madlavning. Her i SPRØD forsøger vi at inspirere til mod og fornyelse. Vi besøger Mike og Louise, der har åbnet ny butik midt i en svær tid. Vi møder John’s Kagehus, der vælger høj kvalitet og sælger mere. Vi er også med på workshop om fornyelse af bagerhåndværket i storkøkkener. Og så har vi selvfølgelig en perlerække af nye opskrifter til brød og kager, der kan friste dine kunder til at købe lidt ekstra i din butik. God læselyst! 2 SPRØD #15 · 2023
Download PDF file